Som det første og eneste langrendsmagasin i nyere tid i Danmark, skaber Langrendmagasinet et anker for den voksende danske langrendsscene med inspirerende fortællinger og rejseartikler, en dansk sporguide, gode fif samt meget mere. Magasinet er baseret på frivillige kræfter og gratis tilgængeligt både fysisk og digitalt – se længere nede hvor du kan få fat i dit eksemplar.
Langrendmagasinet er først og fremmest centreret om dansk langrendsskiløb. Dyk ned i det 100 sider tykke magasin med inspirerende fortællinger om langrend på dansk sne fra Falster til Aarhus, Gribskov, Elmelund, Sydsjælland og Bornholm. Få dertil et overblik i sporguiden over 10 udvalgte områder i hele Danmark, som du kan udforske, når sneen falder. Og gik du glip af det uofficielle Danmarksmesterkskab i Langrend i danske spor, kan du naturligvis også læse om det i magasinet.
Du kan dog også få inspiration til spændende langrendsdestinationer i udlandet, f.eks. det schweiziske Lenzerheide og ni andre spændende områder, ligesom du kan blive klogere på, hvordan man kommer i gang med alt fra turski til rulleski, samt dét at tage sine mindste med ud i sneen.
Slutteligt, så kan du få gode fif til hvordan du bedst læser vejrudsigterne i Danmark når sneen kommer, hvordan du smører og vedligeholder dine ski, samt hvad du skal være opmærksom på, når du skal have nyt udstyr.
Langrendmagasinet kan afhentes gratis på følgende nedenstående steder så længe lager haves. Dertil bliver magasinet løbende distribueret ud igennem skiklubnetværket, til udvalgte arrangementer og tilsvarende. Har du selv en butik, café eller lignende, hvor du ønsker at have magasinet liggende, eller har du en forening eller event hvor du ønsker at dele det ud, så kontakt os på hej@sidegesjaeft.dk. Det er også muligt at afhente magasinet hos Sidegesjæft i København efter nærmere aftale.
KØBENHAVN
ØVRIGE SJÆLLAND OG BORNHOLM
FYN
JYLLAND
Nedenfor kan magasinet læses frit tilgængeligt. For den bedste oplevelse, husk at trykke på visning i fuld skærm. Og sidder du på en mobiltelefon eller tablet, anbefales det er vende enheden på den vandrette led, hvis du ønsker dobbeltsidet læsning.
Oplag: 5.000
Udgiver: Sidegesjæft
Tryk: Clausen Grafisk
Udgivelsesdato: 2. november 2021
Chefredaktør: Alexander Vissing
Partnerskaber og salg: Marie-Louise Andreassen
Art Direction og layout: Louise Lyngbo Pedersen
Sidegesjæft
CVR 41592877
E: hej@sidegesjaeft.dk